Taknemmelighed: I hverdagen glemmer vi det. Vi tager alt for givet. Vi har så travlt med at fokusere på det vi mangler, det vi har mister eller det vi savner.
Jo mere vi fokuserer på mangel, jo mere mangel tiltrækker vi. Så jo mere vi fokuserer på positivitet, jo mere positivitet tiltrækker vi
Jeg ved godt, at nogle dage er nemmere at være taknemmelig for end andre. Nogle dage kan være tunge, og vi har ikke overskud til så meget andet end at være trætte eller irriterede eller hvad det nu kan være. På de dage er det ekstra vigtigt! Dog kan det være svært at være opfindsom. Derfor er følgende sætninger grundessensen i taknemmelighed, og de bør altid være til stede i dine øvelser :
*jeg er taknemmelig for at have tag over hovedet.
*jeg er taknemmelig for at være sund og rask.
*jeg er taknemmelig altid at have mad på bordet.
=alene de 3 ting, er der mange andre i verdenen der sukker efter og drømmer om.
Vi burde lære vores børn denne øvelse. At gøre øvelsen til en del af vores hverdag. Måske som en leg inden sengetid (man sover bedre), eller som en snak ved aftenbordet. Der kan også være dage, hvor der sker spændende ting, som vi kan være ekstra taknemmelige overfor. Husk også at sige tak til andre.
Hvis du gerne vil øve dig i at være mere taknemmelig, så træn morgen og aften, hver dag og se hvad der sker.
Alting vil flyde lidt nemmere, og dit humør vil følge med. Smil gerne, mens du laver øvelsen – det forstærker energien.
Taknemmelighedsøvelsen hjælper dig med at være til stede i nuet, og at have fokus på det du har, og de gode ting i dit liv. For mig, har det været en rigtig god dag at starte dagen med, da det danner et godt mindset og energi for dagen. Jeg føler også, at jeg får en mere positiv dag, og jeg lærer at sætte pris på de små ting i livet.
Jeg kan huske, at én af de første ting jeg havde taget for givet var, at jeg bare kan tænde for hanen, og så har jeg rent vand til at bade i OG drikke af. Det var en kæmpe øjenåbner for mig.
En anden ting jeg havde taget for givet, var min raske krop. Min krop giver mig så fine signaler, hvis jeg ellers er i stand til at lytte til den. Min krop kan fortæller mig, når jeg er på rette vej, eller hvis jeg er på vej i en retning, som ikke er god for mig. Den fortæller mig også, hvis jeg har for meget om ørerne. Derudover har jeg en krop der er fuldt funktionel, for jeg mangler ikke en arm eller et ben, eller sidder i kørestol. Hvor er jeg egentlig privilegeret, uden selv havde styrken til at kunne se det, for jeg var for meget i min offer-rolle.
Jeg har lært meget om at være i min offer-rolle, og derfor er det en stor del af mig, at jeg må huske at være taknemmelig for selv de mindste ting.
